3. december kl. 9-16

Tema: Improviseret musik

Medvirkende: Klezmer Zahaf og en jazz-trio under ledelse af Nils Vinding.

Dagen er delt således at formiddagen kl. 9-12 benytter Klezmer-traditionens fokus på spil - leg - regler - improvisation.
Eftermiddagen fra 13-16 viser jazz-traditionens evne til at skabe ensemblet/organisationen mens musikudøvelsen foregår.

Ole Fogh Kirkeby introducerer temaet 3. december

Dette arrangement handler om en teoretisk og praktisk indkredsning af fænomenet IMPROVISATION.

 Fra et filosofisk perspektiv må improvisation sættes ind i den historiske og logiske kontekst, som SPILLET udgør.

 SPILLET er et nøglebegreb og dermed en dominerende tankefigur i det tyvende århundredes tænkning, fra filosofi til videnskab og kunst.

 Kybernetikken er en matematisk oversættelse af Tarskis modelbegreb til et systembegreb, der indkoder styring og forudsigelse gennem udnyttelsen af algoritmen. Det foregriber computeren som koncept, og når de nævnte elementer kombineres udvikles så stærke, strategiske værktøjer som ”operationsanalyse” og ”beslutningsteoretiske systemer”.

 Men SPILLET danner også den ontologiske og erkendelsesteoretiske ramme for landvindingerne i moderne filosofi: Hos Heidegger er ”verdens-spillet” et centralt udtryk for umuligheden af at spørge til Værens væren. Hos Wittgenstein udtrykker ”sprogspillet” grundlaget for tænke- og leve-praksis’er, der selv ikke har noget meta-spil, dvs. udgør absolut uigennemtrængelig vilkår for eksistens og mening.

 Hos Bateson, von Foerster og Luhmann udvikles spilbegrebet til et systembegreb, der optræder både som meta-semantisk ramme for semiotikken, og som ontologisk udkast til en radikal, funktionalistisk teori om sociale systemer.

 Med spillets metafor, der går tilbage til Barokkens tale om ”verdens-teatret”, udvikles også som en afgørende meta-teoretisk indfaldsvinkel til æstetikken og til den filosofiske æstetik, hos f.eks. Huizinga og Gadamer. I denne kontekst gribes an til en udvikling, der har kørt parallelt siden renæssancens overtagelse af det græske teaters tradition: Mimesis som refleksiv-ironisk, fantastisk, gengivelse af virkeligheden i teater, dans, maleri og musik – og naturligvis i litteraturen. Spillet transformeres her i Oplysningstiden programmatisk til LEG, i takt med at opdragelses-tænkningen opblødes gennem en benevolent naturalisme. Basedow og Schiller opstiller næsten samtidig legen som grund-element i en ny ”paideia”, i en ny teori om livslang læring på et humanistisk grundlag.

 Det kendetegner legen og improvisationen som species af genus ”spil”, at de ikke mindre er underkastet strenge regelsæt, blot optræder disse regler i en mindre algoritmisk og eksplicit form, end det er tilfældet ved spillets store prototyper, systemet og de logiske kalkyler.

 Vi vil på vores konference og i vores workshop stille spørgsmålet om hvordan improvisationen forholder sig til legen og til spillet. Det betyder, at vi vil analysere begrebet REGEL og begreberne om regler for implementering af regler. Og at vi vil analysere Kants ideer om den paradigme-sættende, kunstneriske handling, der tilsyneladende grundlægger en kanon uden selv at være regl-styret. Vi vil altså diskutere relationen mellem frihed og improvisation.

 Men vi vil først og fremmest behandle det ontologiske og erkendelsesteoretiske grundlag for en teori om improvisationen som kernen i praksis-nær handlen, og dermed som et standende beredskab for godt lederskab og overlevelsesdygtig organiseREN.

 Det er målet at diskutere improvisation indenfor de forskellige kunstarter, men jazzen vil primært være vores fokus.